Engang var gul min yndlingsfarve

Og det slår mig gang på gang, at det tit er de gule farver i haven, jeg kigger langt efter. Læser du med her med jævne mellemrum, vil du vide, at jeg gerne slår et slag for de citrongule tagetes og for den smukke gule solhat. Og ja, vedrørende høstfarverne synes jeg, den gule er den smukkeste.

Vores indkørsel er domineret af 6 klippede småbladede lind, og meget heldigt er deres høstfarver gule - det tænkte jeg faktisk ikke over, da jeg købte dem for mange år siden. Men i disse dage glæder jeg mig i den grad over træerne, der lyser op på triste dage - som i dag.


I øvrigt skal jeg beklage meget! 
Mine bloglister er forsvundet, og det kommer til at tage mig lang tid at genskabe dem. Men så snart jeg har tid, bliver det prioriteret. For jeg vil selvfølgelig gerne have små indblik i alles haveliv - også her på havedagbogen.

Men hav tålmodighed med mig. Lige nu knokler vi med julemagasinet, så det bliver først, når det er sendt til trykken :)

Terracottakrukker

Det er sjovt som tilfældighederne nogengange får os skubbet rundt. De sidste mange år har jeg ledt og ledt efter nye terracottakrukker til haven, og jeg har simpelthen bare ikke kunnet finde lige præcis dem, jeg gerne ville have. Enkle, skarpkantede og uden for mange detaljer.

Da vi så i sommer var i Toscana, tog vi rundt og så på terracotta på alverdens planteskoler og krukkeudsalg, og jeg faldt pladask for en særlig producent. Efter mange snakke og overvejelser, tog vi en uge senere på besøg hos producenten - i ugen op til formede sig nemlig en idé. Hvorfor kun købe til os selv? Hvorfor ikke også skaffe hjem til andre danskere, der måske på samme måde havde ledt forgæves. Ikke et storsalg - bare som en lille nichevirksomhed.

Nogengange er der ikke så langt fra tanke til handling her i huset, så aftalen blev indgået på selv samme besøg, og vores første ordre er på vej. I starten af november lander første sæt af lækre håndlavede krukker fra Toscana på vores lager i Hørning, og jeg glæder mig som et lille barn.

Vi var i sidste uge på besøg igen for at vende samarbejdsaftale mv. Tage billeder til den nye hjemmeside - og selvfølgelig også for at kigge til de krukker, de lige nu står og former til vores første kunder.

Alle produkterne er håndlavede til trods for, at en stor del af produktionen af terracotta i Italien er overgået til maskinproduktion. Men det er den ekstra kvalitet, der gør, at jeg er faldet for netop disse.

Som ny i et fag må man jo ty til den hjælp, man har ved hånden. Heldigvis er mine piger ind imellem ret hjælpsomme, så de hjalp med fotooptagelserne - dog ikke helt uden fis :-)

Vil du se hjemmesiden? Så finder du den på terracottakrukker.dk. Her skriver jeg nyheder ca. en gang om ugen, så hvis du gerne vil have lidt inspiration til krukkehaven, så læs endelig med. Det er hyggeligt blot at få besøg.

Hvilken chili?

Da vi var på tur til tante Grøn med HAVEFOLKET, sluttede vi dagen med plantebytte, og jeg byttede jeg mig til en chili. Først nu høster jeg lidt af planten, og frugterne er vildt flotte.

Jeg gætter på, at det er en 'Bishofs Crown', der er medium styrke, men jeg er absolut ikke sikker.

I en andens sko

Kender du det? At du for 10.000 gang lægger dine nye billeder ind på computeren, og så synes du, at motiverne er set før? Altså når du fotograferer i din egen have. Fordi man har sine yndlingskig og yndlingsplanter. Den følelse ramte mig for en lille uge siden, og pludselig syntes jeg, at alle mine billeder lignede hinanden.

Så jeg besluttede mig for at give mig selv et benspænd. Næste gang jeg skulle i haven med kameraet, skulle jeg forsøge at tage fotos som en anden! Valget faldt på min kollega på haveRUM og Havefolket: Karina.

Karina tager efter min mening super lækre billeder - og de er bestemt anderledes end mine. Hun ser på detaljer - og fra knæhøjde! Hun er ekstrem god til altid og komme ned og se haven i den højde, hvor den er. Hun fotograferer næsten altid "vandret" eller set lodret oppefra, og det giver nogle grafisk ret fine billeder.

Så jeg forsøgte at gøre kunsten efter. Nej, nej - de kan ikke måles med hendes egne, men det er sjovt at se at billederne her faktisk er anderledes end mine sædvanlige.

Et benspænd en gang imellem giver pote!

...kunne ikke lige dy mig :-)